Profil

Norup Ejendomme A/S er managementselskab i H. Norup Holding koncernen, som er ejer og medejer af flere ejendomsporteføljer primært i Aarhus-området. Ejendommene er opkøbt over en årrække. Som aktiv ejendomsinvestor besidder selskabet en stor ekspertise inden for finansiering og drift af investeringsejendomme.

Selskabet indehaves af statsaut. ejendomsmægler, valuar og chartered surveyor Henning Norup, der har 25 års erfaring med vurdering, investering og formidling af investeringsejendomme af alle typer. Henning Norup har over årene haft ledende stillinger i nogle af landets førende erhvervsmæglervirksomheder, senest som partner og direktør i CB Richard Ellis Cederholm A/S i årene 2000-2010. Han sidder desuden i flere selskabsbestyrelser relateret til fast ejendom.

Norup Ejendomme A/S arbejder diskret og netværksorienteret. Vi har i vort netværk kontakter til formuende privatpersoner og selskaber, som ønsker at investere i kvalitetsejendomme i Aarhus-området – særligt inden for boliger, byerhverv og butikker.

Marina House er et af de seneste projekter selskabet er blevet engageret i som medinvestor. Marina House er en boligejendom på 3.000 m2 og med 45 ejerlejligheder. Ejendommen er opført på den nye havnefront i Aarhus C, og var klar til indflytning d. 1. februar 2012.

Kontakt Henning Norup hvis De ønsker diskret og direkte kontakt til en kapitalstærk køber.

 

Norup Ejendomme A/S | Havnegagde 4, 4., 8000 Aarhus C  | Tlf.: +45 20 16 41 45 | hn@norup.as